Skolekirkehistorie.dk

Folkeskolen

Med skolelovene fra 1814, hvor der indføres skolepligt (og siden undervisningspligt), kaldes den "almindelige" skole for Almueskolen. Fra 1899 begynder man at kalde den en skole for folket eller Folkeskolen, som den offentlige skole stadig hedder. 
I 1899 kommer der også en ny skolelov, som dog ligner den gamle på de fleste punkter. Året efter kommer der imidlertid et tillæg til loven, Det Sthyrske Cirkulære, som er et forsøg på at tænke skolen lidt anderledes. Med Det Sthyrske Cirkulære begynder man at have egentlige fag i skolen. Nu skal man have dansk, religion, historie og regning, og ikke bare evner i at regne, læse og skrive. Det er ligeledes vigtigt, at børnene lærer at bruge deres forestillingsevne og deres sanser, så derfor begynder man i højere grad at bruge billeder og tavler i skolen. 
 
skolekirkeskiltI 1903 får man igen en ny skolelov. Det centrale i denne lov er, at alle børn nu får mulighed for at komme på gymnasiet. Når 5. klasse slutter, kan man, hvis man er dygtig nok, komme på mellemskolen i fire år og derefter enten et år i realklassen eller tre år på gymnasiet. Loven er et forsøg på at gøre skolen mere demokratisk, for på denne måde får alle mulighed for at få en højere uddannelse, noget der før var forbeholdt de rige. På landsbyskolerne må de fleste stadig "nøjes" med at gå i den almindelige skole med 6. og 7. klasse, sådan som også de ikke-dygtige i byerne.
 
I 1937 indføres en ny skolelov. Man kan nu også gå på en eksamensfri mellemskole efter 5. klasse, som ikke giver mulighed for realskolen eller gymnasiet. Man forsøger desuden at udbygge skolerne på landet, så flere derfra kan komme i mellemskolen. 
I 1937-loven bliver formålet med at gå i skole desuden ændret: Før var det formålet at blive gode kristne og dernæst gode samfundsborgere. Nu er det at udvikle sine evner og personlige egenskaber. Formålet med religionsfaget er dog, at eleverne bliver gode kristne. Faget ændrer desuden navn til kristendomsundervisning.
 
Formålet med at gå i skole forbliver uændret med Folkeskoleloven fra 1958, men to år efter kommer der et tillæg til loven (Den Blå Betænkning), hvori der står, at skolens opgaver er at skabe harmoniske og lykkelige mennesker. Det er stadig kun gennem kristendomsundervisning, at børnene skal lære at være gode kristne.
 
I 1975 kommer der endnu en ny folkeskolelov. Her bliver demokratiet en central del af formålet med at gå i skole. Børnene skal lære at være gode demokrater. Til gengæld skal de ikke længere lære at være gode kristne: Kristendommen gøres til noget, man skal lære om, og faget ændrer derfor navn til kristendomskundskab. Man skal ikke længere lære, at kristendommen er den sande eller den eneste forståelse af åndslivet. Kristendommens livsforståelse, som var en del af formålet med at gå i skole, er nu helt forsvundet. Det eneste sted, man stadig kan ane Folkekirkens indflydelse på Folkeskolen, er, når der skal undervises i, hvad kristendommen er for en religion. Her står der nemlig, at udgangspunktet skal være den evangelisk-lutherske kristendom - altså den samme form for kristendom, som er i Folkekirken. 


Spørgsmål til teksten:
1. Hvad er Det Sthyrske Cirkulære?
2. Hvad er det nye i skoleloven fra 1903?
3. Hvordan er formålet med at gå skole efter ændringen af loven i 1937?
4. Hvilken betydning har loven fra 1975 for skolens forhold til  kristendommen?
Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com