Skolekirkehistorie.dk

Generelle opgaveideer

Ide 1:

Før læsning af hvert afsnit kan man lade eleverne kigge på det billede høre til afsnittet, for derefter kort at beskrive hvad de tror afsnittet handler om. Det er klart at nogle billeder er mere oplagte end andre. De kan evt. tage overskriften med som inspiration også.

Ide 2:

Lad dem brainstorme over overskriften: De skal skrive alt ned, hvad de kommer til at tænke ved f.eks. overskriften ”Pietisme og vækkelse”. I tilfælde af at ordet er et for eleven fuldstændigt ukendt, kan man enten lade eleven ”gætte” via billedet (se ide 1), eller man kan lade eleven skrive, hvad de tror overskriften kan indeholde. Vælger man det sidste skal man dog gøre opmærksom på at ”gættet” bør være indenfor det kristendomsfaglige/kirkehistoriske område.
I ovenstående eksempeloverskrift med ”Pietisme og vækkelse”, vil eleven sandsynligvis ikke kende ordet ”pietisme”, men sandsynligvis kunne gætte sig kvalificeret til, hvad ordet ”vækkelse” betyder.

Ide 3:

Før arbejdet med hvert overemne (f.eks. ”Jesus”, ”Oldkirken” og ”Nyere tid”), kan man lade eleverne skimme overskrifterne og billederne på de understående siger, for derfor at stille tre spørgsmål til siderne som de gerne vil have svar på efter endt arbejde. Det kunne f.eks. være ”Hvad betyder reformation?”, ”Hvem (eller hvad) er Ansgar?”, ”Hvordan så Jesus ud?” ”Hvordan døde Harald Blåtand” eller ”Stod man tidligt op i vækkelsesbevægelsen?”.
Nogle spørgsmål vil selvsagt efterfølgende kunne besvares, mens andre ikke kan.

Ide 4:

Inden man går i gang med arbejdet med et område eller en periode, kan man påbegynde en mindmap, hvor man skriver ordet for det område/den periode man har om inde i midten. Dernæst laver man en brainstorm over alt man mener at vide om emnet (måske er det slet ingen ting). I løbet af det videre arbejde med emnet tilføjer man nu den viden man efterhånden får på mindmappen, sådan at man til sidst står med en række nøgleord til området/perioden.

Ide 5:

Når man har arbejdet med flere eller alle områder/perioder i materialet, kan man lave arbejde med spørgsmålene som hører til de enkelte sider på en lidt anden måde: Her er spørgsmålene med svar på en række kort, som skal printes, foldes og deles ud så hver elev får et kort hver. Eleverne går nu rundt blandt hinanden, mødes to og to og stiller nu det spørgsmål, der står på kortet. Kan den anden elev ikke svare, kan man læse svaret højt på bagsiden. Når begge eleverne har fået stillet spørgsmålet, bytter de kort, finder en ny makker og stiller nye spørgsmål. Sådan kan man fortsætte en 5-10 minutter eller så længe man synes. Evt. kan man efter indsamling af kortene tage et par af spørgsmålene i klassen.

Ide 6:

Efter at have læst et afsnit kan eleverne to og to prøve at sætte ord på, hvad det er, de har læst. Kort sagt skal den ene elev fortælle den anden, hvordan han/hun umiddelbart forstår teksten. Den anden noterer denne forståelse ned i stikord, og man går dernæst sammen med en anden gruppe, hvor man sammenligner stikordene. Evt. kan man følge op i fællesskab.

Ide 7:

Efter at have læst et afsnit kan eleverne skrive de ting ned, som de mener, er fundamentalt anderledes ved den tid, de lige har læst om og deres egen tid. Man kan evt. også lade dem se efter ligheder mellem det de netop har læst og deres egen tid.

Ide 8:

Vil man styrke elevernes forståelse af teksten, kan man sætte dem til at notere ord i teksten, som, de mener, er vigtige. Bagefter kan de drøfte i grupper eller i fællesskab, om man er enige om ordene. De skal prøve at begrunde, hvorfor et ord er vigtigt ud fra tekstens indhold.

Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com