Skolekirkehistorie.dk

Grundloven

I kølvandet på bl.a. oplysningstidens tanker indføres der i 1849 demokrati i Danmark. Det sker med Grundloven, der bliver underskrevet af Kong Frederik VII den 5. juni 1849. Det fejres stadig hvert år med Grundlovsdag på netop den 5. juni. 
Grundloven og demokratiets indførsel betyder en lang række nye ting for Danmark og danskerne: 
For det første bliver alle danskere i princippet lige. Det er ikke længere den enevældige konge, der bestemmer, men i stedet folket/de folkevalgte. Kvinderne har i midten af 1800-tallet dog ingen valgret, og mændene skal være mindst 30 år gamle for at gå til valg. Desuden skal de være husejere, så folket er i starten af demokratiets historie langt fra alle. 

Grundlov
Den grundlovgivende forsamling

Grundloven betyder også en række ting for Kirken:
Kirken fortsætter med at være styret af staten, men kaldes nu Folkekirken
Desuden indføres der med Grundloven religions- og trosfrihed i Danmark. Det betyder, at man ikke skal være medlem af Folkekirken, og man behøver heller ikke længere være kristen. Cirka 98 % af befolkningen er fra begyndelsen medlem af Folkekirken.   De øvrige tilhører andre kirkesamfund. Sådan er det ikke helt i dag. De fleste danskere er dog stadig medlemmer af Folkekirken (læs mere her).
Selvom Danmark med Grundloven får religionsfrihed, er der ikke religionslighed: Folkekirken - den evangelisk-lutherske kirke - bliver på forskellige områder tilgodeset. 
Danmarks helligdags-lovgivning tager f.eks. stadig udgangspunkt i de kristne højtider, og faget kristendomskundskab tager udgangspunkt i den evangelisk-lutherske kristendom, selvom kristendommen ikke længere må forkyndes (læs mere her). 


Spørgsmål til teksten:
1. Hvad betyder Grundlovens indførsel for den almindelige dansker?
2. Hvad betyder Grundlovens indførsel for Kirken?
3. Hvad er forskellen på religionsfrihed og religionslighed?
Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com