Skolekirkehistorie.dk

Ideer til arbejde med "Vikinger"

Ide til arbejde med afsnittet ”Vikingerne bliver kristne”

Lad eleverne kigge på billedet af Trengårdensstenen med kors og hammer og tal med dem om, hvorfor den meget godt beskriver den brydningstid, som prægede Danmark og Norden.
Tal også om hvad hammeren og korset symboliserer.
Derefter kan eleverne gå på jagt efter hvilke andre symboler af asetroende og kristen karakter, som kunne have prydet Trengårdensstenen: Lad dem søge efter symboler på nettet og på biblioteket. De skal tegne symbolerne og skrive om deres betydning. Er der symboler, som både kan kaldes kristne og asetroende? Kunne man have forestillet sig en ”religionsneutral” støbeform?
Saml op ved at lade eleverne tegne symbolerne på tavlen og beskrive dem.

Symboler fra asetroen:
Thors hammer, Mjølner. Symbol på styrke
Verdenstræet Yggdrasil. Livssymbol
Midgårdsormen. Kaossymbol
Regnbuen, Bifrost. Symbol på forbindelsen mellem mennesker og guder
Ravnen. Symbol på tanker og erindring (i form af Odins ravne, Hugin og Munin) og nogle gange også døden.

Symboler fra kristendommen:
Korset. Symbol på den kristne tro
Hjertet. Symbol på kærlighed
Anker. Symbol på håb
Fisken. Symbol på Kristus eller kristendommen
Duen. Symbol for Helligånden.

Ide til arbejde med afsnittet ”Asetro”

Genfortæl eller læs myten højt om Balders død (ved oplæsning kan anbefales Inger Margrethe Gaarders genfortælling i ”Pandoras kar - og andre fortællinger om mennesker og højere magter”).
Drøft i fællesskab hvilke værdier, der i fortællingen fremhæves som værende rosværdige, samt hvordan synet på døden fremstår.
Lad dernæst eleverne gruppevis læse ”I dag skal du være med mig i Paradis” (fra ”Pandoras kar…”) og lad dem sammenligne værdierne og synet på døden i denne fortælling med myten om Balders død.
Afslut med at eleverne fremlægger deres konklusion for en anden gruppe.

Ide til arbejde med afsnittet ”Ansgar”

Lad eleverne læse om Ansgar og hans missionsvirksomhed. Dernæst skal de forestille sig at skulle foretræde for den danske konge på den tid. Hvad skal man sige for at få ham overbevist om kristendommen som den sande religion? De skal skrive en missionstale til kongen om kristendommens styrke og sandhed.
Det kan være en fordel at indlede opgaven i fællesskab ved at lave en brainstorm på tavlen, hvor man får præsenteret alt, man ved om kristendommen samt får præciseret, hvad det vigtige i kristendommen er.
NB: Af vigtige ting kan nævnes opstandelsen, Jesus Kristus som frelser, der er én gud og næstekærlighed.
Når talen er skrevet og øvet, sættes eleverne sammen i små grupper og holder deres tale for hinanden. Hver gruppe vælger den bedste tale, og talen fremføres for resten af klassen.

Ide til arbejde med afsnittet ”Danskerne bliver kristne”

Læs afsnittet og lav ”den varme stol”:
Først deles klassen i tre grupper: Én interview-gruppe, én Harald Blåtand-gruppe, og én Poppo-gruppe. Alle tre grupper får tid til at diskutere og skrive lidt ned.
Intervieweren: Nogle spørgsmål til både Harald og Poppo.
Harald Blåtand: Stikord om hvem han er samt hvilke tanker om kristendommen og de nordiske guder, han gør.
Poppo: Tanker om kristendommen, hans stærke tro på Gud samt hans syn på de nordiske guder.
Derefter vælger hver gruppe én, der sættes på scenen og et interview spilles. 

Som en ekstra opgave kan man også tage udgangspunkt i klippet fra Peter Madsens tegneserie: 
Fortæl kort eleverne om den nordiske religions forestilling om Ragnarok inden de læser siden. Fortæl eleverne, at Peter Madsen har skildret Ragnarok i tegneserien, og at klippet på hjemmesiden er en af de sidste sider. Dernæst skal de læse tegneserieklippet og to og to analysere, hvordan Peter Madsen får vævet den nordiske mytologis undergangsmyte sammen med kristendommens indførelse i Danmark. Hvordan kan man se/læse, at Ansgar og Poppo er kristne? Hvordan kan man vide, at de taler om Gud? Hvorfor vælger Peter Madsen at blande mytologi (Ragnarok) med historie (Ansgar og Poppo)? Samtal afslutningsvis om, hvad eleverne er kommet frem til. 
Læs evt. hele tegneserien, ”Vølvens syner”, Vahalla bind 15. 


Ide til arbejde med afsnittet ”Jellingstenen”

Lad eleverne læse afsnittet om Jellingstenen og lad dem se de to små film, der er linket til på siden. Tal med eleverne om at man ofte brugte runerne til at skrive om store bedrifter eller dødsfald og familieforhold og kom med nogle eksempler på runeindskrifternes ordlyd.
F.eks.:
Iver huggede disse runer over sin bror Skalme
eller
Thord Amdis søn hviler her.
Lad eleverne forfatte en runeindskrift på et par linje med et indhold, som passer til den sene vikingetid/den tidligere middelalder, og hvor kristendommens ”indtog” i Danmark på en eller anden måde bliver tydelig. F.eks.:
Broder og Emund de lod rejse denne sten efter Sigmund, deres fader. Krist hjælpe hans sjæl - og Sankt Mikael og Sankta Maria,
eller
Barne og Sibbe og Tue de rejste stenen efter deres far Keld. Krist hjælpe hans sjæl
eller
Mester Jakob Rød gjorde mig. Hil dig Maria, (fuld af) nåde.
Alle runecitater er fundet på:runer.ku.dk/

Skriv derefter indskriften med runer. Nationalmuseets hjemmeside kan bruges til at kigge efter: Se her

Ide til arbejde med afsnittet ”De første kirker”

Lad eleverne læse afsnittet "De første kirker". Dernæst kan man inddrage faget matematik og gå på jagt efter billeder af trækirker på nettet og tegne dem i perspektiv. Læg mærke til at hvis man søger på trækirke eller stavkirke, vil man få mange hits, som viser de store træ/stavkirker, der stadig findes i Norge i dag. De er ganske vist gamle (fra middelalderen), men de ligner ikke de allerførste kirker, man havde i Danmark. Der er rekonstruktionen fra Moesgård Museum mere korrekt.
Herefter kan eleverne to og to diskutere, hvorfor man indenfor næsten alle religioner har brug for kirker/templer/hellige huse.
De skal dernæst læse salmen "Kirken den er et gammelt hus" (nr. 323 i Den Danske Salmebog. Følg evt. linket her: www.dendanskesalmebogonline.dk/salme/323). De skal genfortælle hvert vers med egne ord (svære/ukendte ord slås op) og give et samlet bud på, hvad salmen overordnet vil fortælle. 

Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com