Skolekirkehistorie.dk

Klostre og munke

Samtidig med at der i starten af middelalderen bliver bygget kirker overalt i Danmark, begynder der også at skyde klostre op rundt omkring. I dag er mange af klostrene borte. De fleste forsvinder efter reformationen. Læs mere her. I Kolding har der f.eks. ligget et kloster, som der i dag ikke er synlige spor efter. Og så alligevel: For en gade hedder Klostergade og en anden Munkegade, fordi det er heromkring klosteret engang lå. På samme måde er det i Haderslev. I Vejle har man stadig en lille rest fra et kloster fra middelalderen. Læs mere her
Børglum
Børglum Kloster i Nordjylland. 

I klostrene bor mænd eller kvinder, der har viet deres liv fuldstændigt til Gud. De kaldes munke (mændene) og nonner (kvinderne). 
Ordet munk betyder "den, der lever alene", og de første kristne munke, man kender til, lever som eneboere i den egyptiske ørken. Munkene begynder snart at finde samme i små grupper, men det er først i 500-tallet, at munkene begynder at leve og bo, som man kender det fra den danske middelalder. Det ske, da Benedikt fra Nursia samler nogle munke i en munkeorden og giver dem nogle særlige regler, de skal leve efter. De kalder sig Benediktinermunke, og reglerne er:
1) De skal leve i fattigdom.
2) De skal leve i cølibat, dvs. at de ikke må gifte sig eller dyrke sex.
3) De skal være lydige overfor Gud, overfor Kirken og overfor lederen/abbeden af klosteret.

Benedikt af Nursia på et tysk frimærke fra 1980.
Benedikt
Der kommer siden andre munkeordener, og de fleste lever efter Benedikts regler - også de munke, der kommer til Danmark.
Ordet kloster betyder noget i retning af indelukke og passer med, at munke og nonner lever isoleret fra samfundet. Tanken er, at de ved at isolere sig og leve efter Benedikts regler kan vie deres liv fuldstændigt til Gud. Megen af deres dagligdag går med at bede, studere Bibelen eller være til messe/gudstjeneste, fordi de herved føler sig nærmere Gud. Til messen bliver der også bedt, prædiket og sunget. Hvordan det kan have lydt, kan du få en smag på her.
Munkene og nonnerne er også nødt til mere praktiske gøremål såsom at passe den jord, der tilhører klostret. På den måde kan klostret tjene penge til vedligeholdelse, mad m.m. Der er som regel også en have knyttet til klostret, hvor man dyrker planter, der kan bruges til medicin. Man bruger desuden megen tid på at hjælpe syge og fattige inspireret af Jesus. På sin vis kan man godt kalde klostrene for de første hospitaler, bistandskontorer og tilmed universiteter. For at studere Bibelen skal man kunne læse, og munkene er nogle af de få mennesker i middelalderen, der kan læse og skrive. De læser også andre bøger end Bibelen, så der er megen viden at hente på klostrenes biblioteker. 


Spørgsmål til teksten:
1. Hvad er et "kloster"?
2. Hvad er en "munk"?
3. Hvordan lyder Benedikts munkeregler?
4. Hvad bruger munkene deres tid på?
Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com