Skolekirkehistorie.dk

Oplysningstid og vækkelser

Oplysningstiden
I 1700-tallet sætter man det enkelte menneske i centrum, dog på en anden måde end hos pietisterne. Mange har stor tiltro til mennesket og mener, at mennesket er et fornuftsvæsen, der selv kan tænke sig til, hvad der er godt og rigtigt at gøre. Det forudsætter, at mennesket bliver oplyst, hvorfor tiden senere kaldes "oplysningstiden". Ordentlig oplysning kræver bl.a., at man kan forholde sig kritisk og videnskabeligt til verden. Det gælder også i forhold til kristendommen og Bibelen. Man holder ikke op med at tro på Gud, men begynder f.eks. at tale om rigtigt og forkert uden at bruge Gud som argument: Det er fortsat forkert at slå ihjel og stjæle, men nu begrundes det med, at det er ufornuftigt.Bønder vender hjem
Gud og det kristne budskab er ikke længere så vigtigt for at leve et ordentligt liv. Nogle præster begynder at give råd om f.eks. kartoffeldyrkning fra prædikestolen fremfor at prædike om Gud, Jesus og frelsen. For disse præster er det vigtigere, og ikke mindst fornuftigere, at oplyse om agerbrug end om Gud. De anser sig selv mere som "folkelærere" end præster. 
 
Vækkelserne
I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet kommer der en modreaktion mod oplysningstidens tro på fornuften. Denne kritik af oplysning og fornuft kommer i første omgang ikke fra præster eller Kirken selv, men fra bønder og tjenestefolk, der er inspireret af pietismen. De føler sig omvendte og "vækkede" til et rigtigt, inderligt, kristent liv. Derfor kaldes denne modreaktion for vækkelserne eller vækkelsesbevægelsen. Fordi mange præster blander fornuft og kritik ind i deres forståelse af kristendommen og Bibelen, begynder man i vækkelsesbevægelsen at mødes uden for kirken til en slags private gudstjenester/andagter. Andagterne er ledet af de "vækkede" selv og indeholder læsning af Bibelen, bøn og salmesang. 
Fra midten af 1800-tallet vokser især to af vækkelsesbevægelserne sig store: Det er Indre Mission og grundtvigianismen. 
 
BeckIndre Mission
Det vigtigste for Indre Mission er Bibelens ord. Desuden er Indre Mission ligesom pietisterne imod, at man drikker, danser eller spiller kort. Indre Mission holder fast ved at gå til gudstjenester i kirken med det dobbelte sigte at holde sig selv og Kirken fast på det kristne budskab. Indre Mission står bag opførelsen af missionshuse, som er huse, hvor man kan lytte til det pietistiske, kristne budskab. En del friskoler bliver også stiftet med Indre Missions hjælp. 






Billede af Vilhem Beck, en af Indre Missions første lederskikkelser
 





GrundtvigGrundtvigianismen
Nikolaj Frederik Severin Grundtvig hedder den mand, som lægger navn til grundtvigianismen. Grundtvig er præst og salmedigter, og hans tanker får stor betydning for datidens Danmark og for udformningen af Folkekirken
For Grundtvig er oplysning vigtigt. Men hvor man i oplysningstiden lagde vægt på fornuften, lægger Grundtvig vægt på folkeligheden. Det er det levede liv og ikke den kolde, fornuftige viden, der skal oplyses om. Det er gennem erfaring med livet, at man bliver oplyst. Man kan ikke tvinge nogen til at tro noget. Der må være frihed til selv at erfare. 
 





Maleri af Grundtvig, som han så ud på sine ældre dage. 

Grundtvig er i dag især kendt for sine salmer, som han har skrevet rigtigt mange af. Cirka en tredjedel af salmerne i Den Danske Salmebog er skrevet af Grundtvig (læs mere om Grundtvig og hans salmer her).
Grundtvigianismen tager afsæt i Grundtvigs tanker om frihed og folkelighed og står bag opførelser af bl.a. friskoler og folkehøjskoler, hvor det levede liv og samtalen er i centrum. Grundtvigianismen står bag opførelsen af forsamlingshuse. Her kan man mødes for at samtale om emner som historie, politik og kristendom. 
Ligesom Indre Mission bliver grundtvigianerne også ved med at komme til gudstjenester i kirken. 


Spørgsmål til teksten:
1. Hvad er oplysningstiden?
2. Hvordan begrunder man f.eks. godt og ondt i oplysningstiden?
3. Hvad er "vækkelserne"?
4. Hvad laver man til vækkelsernes gudstjenester/andagter?
5. Hvad er Indre Mission?
6. Hvad er grundtvigianismen?
7. Hvem er grundtvigianismen opkaldt efter?
8. Hvad er han berømt for?
Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com