Skolekirkehistorie.dk

Romerriget

Romerriget er på oldkirkens tid et stort og mægtigt rige, som har besejret og besat en stor del af Europa, det nordligste Afrika samt en del af Mellemøsten. Midtpunktet for Romerriget er selvfølgelig byen Rom, hvor kristendommen på et tidligt tidspunkt står stærkt med apostlen Peter i spidsen.
I Romerriget skal man ligesom i det gamle Egypten tilbede kejseren som en gud. Man skal også betale skat til ham, selvom man måske bor så langt fra Rom som i Syrien. Man kan også risikere at blive indkaldt som romersk soldat, selvom man ikke er romer. Bortset fra det får man lov til at opføre sig nogenlunde, som man vil, når bare man ellers overholder loven. Man kan derfor sagtens have sin egen religion og dyrke sine egne guder. 
De kristne nægter dog at tilbede kejseren, og de vil heller ikke være soldater og gå i krig for ham. Kristendommen bliver derfor forbudt og de kristne forfulgt. Da Rom i år 64 delvist brænder ned, får de kristne skylden: Mange bliver ligesom Jesus korsfæstet, nogle bliver brændt og atter andre bliver smidt for løverne.
Kristne martyrer
Kristne, der beder en fælles bøn, mens de venter på løverne. Maleri af Jean-Léon Gérôme. 

Trods forbuddet og forfølgelserne vokser de kristne i antal, og kristendommen breder sig i løbet af de næste 200 år til mange lande pga. missionærer som Paulus
I år 313 synes den romerske kejser Konstantin den Store så godt om kristendommen, at den bliver gjort til en lovlig religion. I slutningen af 300-tallet vælger en anden kejser, Theodosius den Store, at gøre kristendommen til den eneste tilladte religion i hele Romerriget. Kristendommen er blevet en statsreligion.


Spørgsmål til teksten:
1. Hvad er Romerriget?
2. Hvad sker der i år 64?
3. Hvad betyder det for de kristne?
4. Hvordan breder kristendommen sig til mange lande?
5. Hvad sker der i slutningen af 300-tallet?
Kontakt HASK:  | Tlf.: 22309358 | janvisbech@gmail.com